Historien om Hvidbjerg Strand

I 1976 grundlagde Mona og Thorkild Slaikjær Hvidbjerg Strand i blåvand ved vesterhavet, der idag er en af de mest anerkendte campingpladser i Europa.

Campingpladsen ligger direkte ved Vesterhavet i den herlige vestjyske natur. Campingpladsen er beplantet med talrige hække og buske, der yder læ for vinden fra Vesterhavet.

Hvidbjerg Strand er en 5-stjernet campingplads, som af tyske ADAC er tildelt betegnelsen "Superplatz" - også hollandske ANWB anbefaler pladsen på det varmeste.

Det startede med traditionel camping men er i dag udvidet med hytter, eget badeland, fiskesø og i 2009 Blåvand Kurbad og Wellness. Vi byder på mange forskellige camping- og vesterhavsoplevelser for hele familien.

Vi gør altid vort bedste for at leve op til disse anerkendelser ved at tilbyde dig og din familie en hyggelig og aktiv ferie her ved vestkysten i Jylland.

Venlig hilsen, Familien Slaikjær